Om Sanne

Har du nogensinde ønsket at du og verden omkring dig var perfekt, men oplevet at tankerne buldrer afsted med bekymringer og følelsen af ikke at være god nok, frygt for at blive afvist og frygt for at fremstå dum eller begå fejl, så har du fundet den rette person. Sanne er ekspert i perfektionisme og de tankefælder, som kan præge perfektionisten og spænde ben for det liv, som du inderst inde ønsker at få, selvom du ikke helt ved hvordan.

Sanne er i gang med et forskningsprojekt om trivsel og perfektionisme blandt unge kvinder.

Hun har en særlig evne til at stille spørgsmål, som både skaber forløsning, nye tankemønstre og efterfølgende forandring. På den gode måde. Med sine spørgsmål formår hun at løfte dig, se dig selv fra nye perspektiver, så du kan få ro og fokus, slippe bekymringerne, føle selvværd og træffe beslutninger, som er gode for dig. Hun er også god til at spotte muligheder for andre og ved at livet er en lang læringsproces, hvor man hele tiden lærer sig selv, andre mennesker og livet at forstå på nye måder.

Sannes hjerte ligger i at skabe trivsel. Give mennesker en følelse af at de kan, hvad de vil, hvis de er modige og arbejder hårdt, men samtidig er gode ved sig selv og andre i processen. Hendes fire grundsætninger er, at ”Livet må godt være lidt lyserødt”, ”Husk på din vej – bær glæden med dig”, ”Man kommer lidt længere med et varmt og åbent hjerte” og ”Drøm stort, sæt løbende små realistiske mål og gør derved drømmene til virkelighed”.

Med sin store passion for at skabe trivsel arbejder hun til daglig som studieansvarlig på UCSYD, hvor hun også har et forskningsprojekt om trivsel og perfektionisme og rådgiver studerende i forbindelse med deres studie og studieliv. Hun underviser blandt andet i fagene psykologi, personligt lederskab, coaching, kommunikation, forhandlingsteknik og har tidligere undervist i marketing og visuel kommunikation. Før sin tid som lektor, forsker og coach arbejdede hun en del år som projektleder for forskellige store nationale og internationale virksomheder. Du kan se Sannes fulde CV her.

Det giver god mening, at de unge skal opfordres til at tale, så må man blot håbe, at der er nogen, der lytter. Jeg ønsker en debat om, hvad der skaber trivsel, og at flere synspunkter kommer på banen. (…) lad os få dig på banen i en ordentlig tone, som det er værd for de unge at spejle sig i

Sanne Østergaard Nissen

Trivselsforsker og foredragsholder

Sanne er uddannet master i positiv psykologi fra Aarhus universitet (2017), cand. merc. fra Syddansk universitet (2006) og coach fra Manning Inspire (2013). Hun er født i 1980 og opvokset på Sjælland og har boet i Australien og Belgien. I dag bor hun i Fredericia med sin mand og deres to fælles børn.

Sanne elsker at skrive små digte (læs her), male, rejse, spise lakridskugler og drikke rødvin i selskab med gode og visionære mennesker. Hun siger aldrig nej til en god og dyb samtale om livets store spørgsmål.

Du kan booke Sanne til et foredrag her.

Billedgalleri

Udpluk fra Bloggen

Selvtro: Tror på mig – hvem tror på dig?

Selvtro: Tror på mig – hvem tror på dig?

Ret derfor dit fokus på, hvor og hvordan du får succesoplevelser. Find gode rollemodeller som du kan spejle dig i og tage ved lære af. Opsøg og vær opmærksom på andres tilskyndelser og opmuntring af dig. Sidst men ikke mindst: Lær dine krops signaler at kende, så du ved, hvornår du skal flygte eller blive og kæmpe for det, du godt kunne tænke dig at lykkes med.

læs mere
jQuery(function($){ $('.logo_container a').attr('href','https://www.google.com'); });