Og det er der ikke så meget nyt i, tænker du nok?
Med rette. For tidens mantra ’tænk positivt, tænk positivt, tænke positivt’ har nok også været et smut forbi dig. Og ville vi ikke alle gerne dét ’tænke positivt’, hvis vi kunne? Men det er Ikke altid ligetil, for tanker er som vaner – de er der, selvom vi ikke bryder os om dem, ja, måske slet ikke er opmærksomme på dem. Men har du nogensinde kigget op i dine tanker eller dykket ned i dine tankefælder og været nysgerrig på, om der er noget, du tænker oftere end andet? Har du taget et kritisk blik på, om nu de tanker burde få lov til at lave mørke huller i dit smukke sind?
Tankefælder er automatiske negative tanker, som oftest er pure opspind og ukorrekte. Hvilke tankefælder falder du i?
Tankefælde 1: Overgeneralisering: ”Man kan ikke stole på nogen”, ”kender typen”, ”alt, hvad jeg gør, går galt”. Drager du denne type af hurtige og omfattende negative konklusioner på basis af få enkeltstående tilfælde, så er overgeneralisering måske en fælde, du falder i?
Tankefælde 2: Negativt tunnelsyn/mentalt filter: ”Det har været en dårlig dag, en dårlig uge, en dårlig måned!”. Selvom der er sket en masse godt i løbet af dagen, ugen eller måneden, ser du så kun det negative? Så er negativt tunnelsyn måske en fælde, du skal være mere opmærksom på ikke at falde i?
Tankefælde 3: Overdriver eller forklejner: ”Det bliver en forfærdelig oplevelse, det går nok galt”, ”Hun synes da ikke, jeg er dygtig – det må være en fejl”. Overvurderer eller undervurderer du hændelser eller andre menneskers intentioner?
Tankefælde 4: Personalisering; ”Det er også MIN skyld, at det ikke lykkes”, ”jeg er IKKE dygtig nok”, ”JEG er årsagen til problemet”. Hvis du tager ansvar for noget, som ikke har noget, eller kun har en smule, med dig at gøre, så bør du være opmærksom.
Tankefælde 5: Eksternalisering: ”Hun gør alting forkert, måske for at irritere mig. Det pisser mig af!”, ”hvis han ikke havde sagt dét, så havde jobbet måske været mit. Idiot!” Skyder du årsagen til problemet over på andre eller på noget andet og føler vrede herved?
Tankefælde 6: Sort-/ hvid-tænkning: ”Hvis jeg ikke får det job eller bliver forfremmet, så kan det hele også være lige meget”, ”hvis jeg ikke lykkes med dette projekt, så er jeg en taber” Tænker du i ekstremer? Er du enten en succes eller en fiasko?
Tankefælde 7: Katastrofetænkning: ”Hvis jeg ikke består denne eksamen, så ender det med at jeg må droppe ud af studiet, jeg mister mine venner, og jeg kommer til at arbejde på den lokale grill resten af mit liv”, ”Hvis jeg ikke tager mig sammen, så ender det nok med at jeg mister mit job, så skal vi sælge huset, min mand/kone forlader mig, børnene hader mig, jeg dør ensom.” Katastrofetænkning går ud på at man forudser en række af ulykker og glemmer at tage de mere realistiske muligheder i betragtning. Det hele virker håbløst.
Tankefælde 8: Tankelæsning: ”Hun har løftet brynet, hun synes nok, at jeg er et fjols!”, ”Han er meget stille, han er garanteret utilfreds med…” Hvis man tror, man ved, hvad andre tænker og tillægger det en masse værdiladninger, så er man nok højst sandsynligt faldet i tankelæsningsfælden.
Hvordan kan du udfordre dine tankefælder?
Indrømmet! Jeg falder i en del af disse tankefælder med jævne mellemrum. Og indre diskussioner. Du har nok også opdaget, at der er et overlap mellem de forskellige fælder. Jeg tror ikke nødvendigvis, at alle er lige dårlige for mig. De er også et forsvarsværk og forsvarsmekanismer som eksempelvis ’eksternalisering’. I enkelte tilfælde gør de mig så vred, at jeg handler – berettiget eller uberettiget – men i situationer hvor de ikke hjælper mig (nok nærmere det modsatte, som oftest er tilfældet), har jeg fundet hjælp i spørgsmålene nedenfor. Spørgsmålene har hjulpet mig med at identificere mine tankefælder og efterfølgende undersøge og udfordre dem, jeg falder i, så jeg er mere opmærksom og kan se mere nuanceret på det, jeg tænker. Det har tilsvarende hjulpet mig med at se mere nuanceret på mig selv.
Det behøver ikke, at tage lang tid, men holdt op imod tiden, jeg kan bruge på at lade mine tanker takle mig, er tiden godt givet ud.
Spørgsmål du kan stille
- Hvad er konsekvensen af at tænke på den måde? Hvad ville der ske, hvis du tænkte anderledes? Hvad ville være fordele og ulemper ved at ændre den måde, du ser situationen på?
- Kunne der være en alternativ forklaring? Er der andre måder, man kunne opfatte situationen på? Hvad ville andre sige? Er der noget, som peger i en anden retning?
- Hvad er beviserne for, at det hænger sammen, som du tror? Hvad taler for, og hvad taler imod?
- Hvad kunne være en mere hensigtsmæssig måde at se situationen på?
- Hvad er det værste, der kan ske? Kunne du leve med det? Hvad er det bedste, der kunne ske? Hvad er det mest realistiske?
Find eventuelt en god ven eller veninde og brug hinanden til at udfordre hinandens tankefælder. Spørg nysgerrigt og vær opmærksom på de gode råd du giver. Husk de gode råd, du giver, er ofte til dig selv.
Håber, det var din tid værd, og at du kan bruge det til noget.
Kærlig hilsen
Sanne Østergaard Nissen
Kilde brugt i indlæg
Ovenstående indlæg er inspireret af Nina Tanges forelæsning om ’Resiliens i arbejdslivet’ på Master i positiv psykologi, Aarhus Universitet, efteråret 2016 samt:
Reivich, K. & Shatté, P. (2002). The Resilience Factor (s. 63-185). New York: Oxford Books.