Fjerde refleksionsbrev om Hr. Plejer, Corona (ååhh nej, stop nu), forventning og wabi-sabi: SKØNHEDEN I DET UPERFEKTE – udkommer nu på torsdag d. 30. april, gisp…

 

Kære dig

Alt er ikke som det plejer. Og dog. Det er besynderlige dage. På mange måder. Og jeg mærker en uro i mig. Ja, tiden plager: Corona-monsteret. Der er mennesker, jeg dybt savner at se og kramme. Der er ting, jeg ønsker at gøre, men ikke kan. Men omvendt er der ting, som er helt, som de plejer.

Plejer er død

“Plejer er død”, sagde min far i ny og næ til mig som barn, hvis min bror og jeg eksempelvis tiggede om sodavand på en lørdag: “Men det er lørdag, vi PLEJER jo at få sodavand. DET ER LØRDAG!” På en måde har denne:

“Plejer er død”-sætning, formet mit syn på livet og nok til det bedre. Hvis vi ikke har forventninger om noget specifikt, bliver vi heller ikke skuffede, men omvendt er det jo også umuligt og utopisk at være helt uden forventninger. 

Forventninger og wabi-sabi: skønheden i det uperfekte

I SKØNHEDEN I DET UPERFEKTE skriver jeg om det forventningspres, som påhviler os alle (eller vi pålægger os selv) – bevidst og/eller ubevidst – og de perfektionistiske tanke- og handlemønstre dette kan medføre. Da jeg sad lange dage og sene nattetimer, researchede og skrev mit hjerteblod, havde jeg (trods bedrevidende) alle mulige fantasislotte af forestillinger om, hvordan den skulle udkomme: MIN BOG. Jeg kan godt afsløre, at der ikke stod COVID-19 på nogen af siderne. Ikke desto mindre passer bogen på forunderlig vis SOM DESIGNET til tiden med forandringsfilosofien Wabi-sabi, underbygget af psykologiske indsigter, om hvordan vi finder trivsel, mening, mindfulness og nærvær i livets mere udfordrende stunder.

Et håb – SKØNHEDEN I DET UPERFEKTE

Jeg har stadig store håb og forhåbninger om at KÆRLIGHEDEN LAGT i bogen vil række ud til mange hjerter, som en hjælp og støtte – også i disse usikre tider:

“… jeg har fulgt dig i lang tid, og selvom vi ikke har mødt hinanden før, så rør du noget i mig. En gammel sjæl, noget dybt og autentisk. Og når du snakker om alt dette, så rammer det også noget i mig…”

Sådan en besked fik jeg helt uventet forleden. ❤️ Den slags beskeder betyder uendeligt meget for mig. Tusind tak for den hjertevarme bekræftelse til dig. Du ved, hvem du er! Lige netop den slags beskeder gør, at jeg føler, at jeg gør noget rigtigt og er på rette spor. Det har vi alle af og til behov for at føle og blive bekræftet i, selvom facaden måske udstråler: Her er intet skidt, her er alt pletfrit, jeg har HELT styr på mit (sh!t)… Men lige netop det uventede ved denne besked (jeg havde ingen forventning om at skulle modtage den), gør også at den luner og gjorde mig ekstra glad. Glæden ved det uventede. Det skriver jeg også om i SKØNHEDEN I DET UPERFEKTE.

Om at finde skønheden i det uperfekte

Malerierne nedenfor er kreeret for et par dage siden. En sen aftentime. Bare mine pensler, et godt glas rødvin (eller to), Ella Fitzgerald dansende i øregangene og mine hænders kreative leg med former, farver og tankens rejser. Det går nok det hele. Mine nærmeste er sunde og raske. 🙏 Om lidt udkommer SKØNHEDEN I DET UPERFEKTE. Og i disse dage skinner solen, fuglene pipper. Man mærker, det er forår, og at noget er, som det plejer midt i alt det foranderlige.

Vi kæmper skønheden i det uperfekte wabi-sabi forventning

❤️

VI KÆMPER

Vi kæmper
For det vi har
Vi kæmper
Med skrammer
og ar
Vi kæmper
Når frygten rammer
Hvor tvivlen i os
skær og skar

Vi kæmper
For alt vi elsker
Vi lader os ikke nedslå
Vi kæmper
For at alt bliver godt igen
Vi kæmper
For troen på
Når nyt skal blomstre
Må vi så

❤️

Du skal være hjertelig velkommen til at skrive til mig, eller ringe for en uforpligtende snak om en rådgivningssamtaleforedrag eller undervisning, hvor vi får sat fokus på det, som lige nu er vigtigt for dig at gøre her midt i alt det foranderlige.

Ring eller send mig en SMS på: 21 49 46 09

Kh

Sanne Østergaard Nissen

P.S. Jeg overvejer en onlinelancering af min bog. Vil du med?

————–

Skønheden i det uperfekte kan forudbestilles her:
https://www.saxo.com/dk/skoenheden-i-det-uperfekte_sanne-oestergaard-nissen_haeftet_9788770367738?

Jeg har også indtalt den som lydbog ❤️ Til min egen overraskelse er det en lyd fryd for øret, så jeg synes da, du både skal investere i en fysisk kopi og i lydbogen 😘

 

Skønheden i det uperfekte - om livets foranderlighed