Man vil grine af dig, fordi du troede, at du kunne…

Psykologiprofessor og forsker fra Stanford University Carol Dwecks forskning i mindset har vist, at de overbevisninger, vi har om os selv, påvirker måden, vi lever vores liv. Hun har gennem de seneste årtier forsket i, hvordan den enkelte motiveres og bliver bedst muligt i stand til at forløse sit potentiale.

Med udgangspunkt i sin forskning har hun fundet ud af, at måden vi tænker om os selv og om vore egne evner, har en betydning for, hvor godt vi klarer os i uddannelse, i sport og på en arbejdsplads. Måden vi tænker på påvirker også, hvordan vi håndterer forskellige udfordringer og sociale sammenhænge.

Derfor er det på ingen måde ligegyldigt, hvad vi tænker, tror og er overbevist om, når det drejer sig om vore egne evner, intelligens og talenter.

De forventninger vi har til os selv, og som vi oplever at andre har til os – heriblandt vores forældre, undervisere, trænere og chefer, har afgørende betydning for, hvad og hvordan vi tænker om os selv. Derfor er det på ingen måde ligegyldigt, hvad vi tænker, tror og er overbevist om, når det drejer sig om vore egne evner, intelligens og talenter.

Hvad er konsekvenserne eksempelvis af at tænke, at din intelligens eller personlighed er noget, du kan udvikle, i modsætning til noget, der er er et stabilt og dybereliggende træk?

To typer af mindset former vores handlinger og valg

Dweck sondrer mellem to typer af mindset. Mindset oversættes til tænkemåde og de to tænkemåder har afgørende betydning for, hvorledes vi formår at realisere vores muligheder.

Definitionen af mindset er, at det er et system af overbevisninger, som former vores handlinger og valg. Det er det en person tror og tænker om sig selv, sine evner og talenter. Mindset er derfor en copingstrategi eller en måde at tænke på i en bestemt situation og under forskellige omstændigheder.

Mindset er altså ikke en egenskab men en tilgang.

Den ene tænkemåde er fastlåst, som på engelsk betegnes et fixed mindset. Den anden tænkemåde kaldes et vækstmindset eller et udviklende mindset, afledt af growth mindset. I et fastlåst mindset ser man sine evner, intelligens og talenter som fastlåste og konstante egenskaber, der ikke kan ændres. Hvorimod, at man i et vækstmindset, ser sine evner, talenter, intelligens og færdigheder, som noget der kan påvirkes, tilegnes og udvikles over tid.

I et fastlåst mindset ser man sine evner, intelligens og talenter som fastlåste og konstante egenskaber, der ikke kan ændres.

Har man et fastlåst mindset i forhold til noget, vil man typisk have følgende overbevisninger og dertil knyttede handlinger:

  • Evner er FASTLÅSTE
  • “Jeg KAN IKKE det her”
  • UNDGÅ udfordringer
  • Føle man skal BEVISE noget
  • Skjuler fejl
  • Blive slået ud af feedback og se det som et tegn på, at man ikke er god nok
  • Se indsats og hårdt arbejde som udtryk for, at man ikke er god nok og ikke kan

I et fastlåst mindset vil man derfor have en tendens til at undgå udfordringer og situationer, hvor man risikere at lave fejl og ”se dum ud”. Det vigtigste her er, at bevare en facade her og nu overfor andre, hvor man fremstår klog. Oplever man modstand, vil man hurtigt give op og give omgivelserne skylden for at det ikke lykkes. Andres succes ses som en trussel imod ens egen position og selvbillede. Man kan simpelthen ikke holde ud, at andre klare sig godt eller bedre, da det så må betyde at egne evner ikke er tilstrækkelige og på samme niveau.

I et vækstmindset ser man sine evner, talenter, intelligens og færdigheder, som noget, der kan påvirkes, tilegnes og udvikles over tid.

Omvendt ser man i et vækstmindset sine evner, talenter, intelligens og færdigheder som noget, der kan påvirkes, tilegnes og udvikles over tid. Har man et vækstmindset i en given situation, vil man typisk have følgende overbevisninger og handle derefter:

  • Evner kan UDVIKLES
  • “Jeg kan ikke det her ENDNU”
  • SØGE udfordringer,
  • Ønske at forbedre sig
  • Undersøge og lærer af sine fejl,
  • Se feedback som noget der fører mig videre og giver mig mod
  • Hårdt arbejde fører til læring.

I et vækstmindset, er man dermed mere tilbøjelig til at kaste sig ud i nyt og mindre bange for at begå fejl. Man har en større tiltro til at fejl er en del af læringsprocessen, og netop ordet ENDNU er afgørende.

Ordet ENDNU er afgørende for et vækstmindset: “Jeg kan ikke dette ENDNU”

Jeg kan ikke dette ENDNU, men med en forventning om, at hvis man lægger indsats i noget og arbejder for det, så vil man med tiden kunne mestre dette. Frustrations ses som en naturlig del af læringsporcessen. Man vil derfor være åben og positiv overfor feedback, da det giver lyst og vilje til at arbejde videre og gør en bedre. Andre ses som rollemodeller og deres succes som inspirationskilde til at kunne gøre noget tilsvarende godt.

Hele mindset-tanken hænger derfor i høj grad sammen med vores tiltro til os selv og vores egne evner. Har vi en lav tro på os selv, vil vi ikke være tilbøjelig til at kaste os ud i nye situationer, hvor der er risiko for at fejle. Vi vil være tilbøjelig til slet ikke at prøve.

Vi er en blanding af de to mindset, som mest skal betragtes som et kontinuum

Det er dog igen vigtigt at pointere, at vi er en blanding af de to mindset, og det afhænger af situationen, hvilken tænkemåde, som gør sig gældende:

Vi er ikke alene det ene eller det andet mindset – men det er afgørende, at vi er opmærksomme på forskellen og hvilken indflydelse den har på vores udvikling, læring og i sidste ende også den succes vi opnår.

Måden at se mindset som enten fastlåst eller vækst er derfor en simplificering. Man er altså sjældet blot det ene eller det andet, men det skal ses som et kontinuum, indenfor hvilket man kan hælde mest til den en ene tænkemåde eller den anden alt efter situationen. Mindset er altså kontekstuel. Jeg kan godt være i et bestemt mindset sammen med mine kollegaer eller studerende og så være et andet overfor en chef eller en underviser. Måske er jeg mere fastlåst i mit mindset overfor en underviser eller chef, hvis jeg er bange for at fremstå dum eller som om, at jeg ikke har styr på mine opgaver.

Hjernens plasticitet – nye måder at tænke på skaber spor i hjernen

En væsentlig pointe i forhold til Dwecks forskning i mindset er, at selvom den udfordrer forestillingen om talent som en udelukkende genetisk disposition, tages der ikke afstand fra, at vi hver især har et unikt og forskelligt genetisk udgangspunkt, når det gælder intelligens, personlighed og fysisk formåen. Der er uden tvivl tale om både arv og miljø.

Forskning i hjernens plasticitet har tilmed vist, at når vi anlægger nye måder at tænke på, så skabes der nye spor i hjernen. Det tydeliggøres dermed, at de fleste af os kan udnytte vores potentiale betragteligt mere med en vækstmindset-tilgang og et syn på vores evner og talenter som noget der kan udvikles over tid, selvom det ikke er en nem øvelse.

Mindset former vores syn på de udfordringer vi møder

Mindset og de dertilhørende tankesæt former altså vores syn på de udfordringer vi møder, og vil derfor påvirke processen og det vi opnår og kan opnå.

Centrale pointer fra Dwecks forskning er altså:

  • Overbevisninger, du har om dig selv, påvirker måden du leder dit liv
  • Tror du at dine kvaliteter er skåret i sten, så vil du have større tilbøjelighed til at ville bevise dig selv.
  • Det fastlåste mindset: “Jeg kan ikke gøre det”. Væksmindset: “Jeg kan ikke gøre det ENDNU”
  • Mennesker med vækstmindset trives med udfordringer. I et vækstmindset har man fokus på at gøre sit bedste, ved at lære og forbedre sig.
  • Færdigheder kan kultiveres gennem indsats og motiveres gennem feedback.

Feedback skaber læringskulturen

Læring fra mindset-forskningen er derfor både til den enkelte, men i ligeså høj grad til lærere, undervisere, vejledere, coaches, forældre og ledere. Ønsker man at dyrke en udviklende læringskultur, hvor mennesker tør tage chancer og dygtiggøre sig, og ikke er bange for at fejle og sige noget dumt i frygten for at tabe ansigt, så er det vigtigt at se på den feedback, der gives.

Feedback og måden den gives og modtages skaber læringskulturen. Har man fokus på at rose specifikke egenskaber og præstationer, så vil dette fremme et fastlåst mindset. Har man derimod fokus på at rose processer, det at turde begå fejl, og modet til at prøve, så vil man fremme en vækstmindset-kultur. Måden feedback gives skaber læringskulturen.

Hvordan kan vi ændre et fastlåst mindset til et vækstmindset?

Her opstiller Dweck fire trin til at udfordre et fastlåst mindset:

Trin 1: Lær at lytte til den stemme, som dit fastlåste mindset taler med.

Når du står overfor en udfordring, kan du lytte til, hvad stemmen siger:

“Er du sikker på, at du kan gøre det? Måske har du ikke talentet.”. “Hvad hvis du fejler, så vil du være en fiasko? Man vil grine af dig, fordi du troede, at du kunne.”. “Hvis du ikke prøver, så kan du beskytte dig selv og bevare din værdighed.”.

Når du oplever tilbageslag, vil stemmen måske sige:

“Dette kunne have fungeret, hvis du virkelig havde talent.”. “Se hvad jeg sagde. Jeg sagde jo, at det var en risiko.”. “Nu har du formået at vise verden dine begrænsede evner.”. “Det er ikke for sent at bakke ud. Find på en undskyldning og forsøg at genvinde din værdighed.”.

Når du møder kritik, kan du måske tage dig selv i at sige: “Det er ikke min skyld. Det var noget eller nogen andens skyld.”. Du kan opleve at du føler, at du bliver vred på personen, som giver dig feedback. “Hvem tror de egentlig, de er? Jeg skal nok få sat dem på plads.”. Den anden har måske været konstruktiv i sin feedback, men alt hvad du hører. dem sige, er: “Jeg er virkelig skuffet over dig. Jeg troede du var i stand til meget mere, men nu ser jeg, at det er du ikke.”.

Trin 2. Anerkend at du har et valg.

Din indre stemme definerer hvordan du fortolker udfordringer, tilbageslag og kritik, men det er valg, hvordan denne indre stemme får lov til at tale. Du kan fortolke udfordringer, tilbageslag og kritik med et fastlåst mindset, som tegn på at dine talenter eller evner er mangelfyldte og begrænsede. Eller du kan fortolke dem med et vækstmindset, hvor du er overbevist om, at du kan ændre dine strategier og øge indsatsen, strække dig selv og udvikle dine evner.

Hvordan stemmen får lov til at tale, er op til dig.

Så når du møder udfordringer, tilbageslag og kritik, lyt til den fastlåste mindset-stemme og…

Trin 3. Tal tilbage med en væksmindset-stemme.

Når du nærmer dig en udfordring:

Det fastlåste mindset siger: “Er du sikker på, at du kan det her? Måske har du ikke talentet.”

Vækstmindsetet svarer: “Jeg er ikke sikker på, at jeg kan gøre det nu, men jeg tror, ​​jeg kan lære at gøre det, hvis jeg giver mig tid, gør en indsats og lægger kræfter i.”

Fastlåste mindset: “Hvad hvis du fejler – du vil være en fiasko.”

Vækstmindset: “De fleste succesrige mennesker begik fejl undervejs.”

Fastlåste mindset: “Hvis du ikke forsøger, kan du beskytte dig selv og bevare din værdighed.”

Vækstmindset: “Hvis jeg ikke forsøger, fejler jeg automatisk. Hvor er værdigheden i det?”

Når du oplever tilbageslag:

Fastlåst mindset: “Dette ville have været et succesøjeblik, hvis du virkelig havde talentet.”

Vækstmindset: “Det er forkert. Basketball var ikke let for Michael Jordan, og videnskaben var ikke let for Thomas Edison. De havde en lidenskab og lagde masser af kræfter og indsats i det før det lykkedes for dem.

Når du møder kritik:

Fastlåst mindset: “Det er ikke min skyld. Det var noget eller nogen andens skyld.”

Vækstmindset: “Hvis jeg ikke tager ansvar, kan jeg ikke rette det. Lad mig lytte, selvom det er smertefuldt, og lære af det.”

Dernæst…

Trin 4. Tag handling med et vækstmindset.

Over tid vil den stemme, som du er opmærksom på, stort set være dit valg. Om du:

  • Påtager dig udfordringen helhjertet
  • Lærer af dine tilbageslag og prøver igen
  • Hører kritikken og tager ansvar for, hvordan du reagerer på den er i dine hænder

Øve dig i at høre begge stemmer og øve dig i at handle efter vækstmindsettets stemme og strategier. Prøv at se, hvordan du kan få det til at fungere for dig.

Tro mig, denne indre dialog og udfordring af det fastlåste mindset er i praksis mindre skizofren end den lyder.

Kærlig hilsen

Sanne Østergaard Nissen

Dit mindset definerer dig

Kilder brugt i indlæg

Dweck, C. (2006). Mindset: The New Psychology of Success. NY: Random House.

Mindsetonline: http://mindsetonline.com/changeyourmindset/firststeps/