To beslutningstyper: Valg og beslutninger findes der mange af, men måden vi håndterer vores valg og beslutninger afhænger af, hvilken beslutningstype vi er. Psykologen Barry Schwartz har identificeret to overordnede beslutningstyper: ’Maximizers’ og ’Satisficers’. ’Maximizers’ bestræber sig typisk på altid at foretage det bedst mulige valg, hvor ’Satisficers’ hurtigt foretager et valg og er videre i teksten.

Besvar spørgsmålene i testen nedenfor, og se om du har maksimerende tendenser.

Vurdér dig selv ud fra hvert af de nedenstående udsagn på en skala fra 1 til 7, hvor 1 er ”helt uenig” og 7 er ”helt enig”.

  1. Når jeg foretager et valg, spekulerer jeg på, hvad der ville være sket, hvis jeg havde valgt anderledes.
  2. Når jeg foretager et valg, forsøger jeg at få oplysninger om, hvordan udfaldet havde været af de andre alternativer.
  3. Hvis jeg foretager et valg, og det viser sig, at det var et godt valg, så føler jeg mig stadig som noget af en fiasko, hvis det viser sig, at et andet valg havde været bedre.
  4. Når jeg ser TV, zapper jeg ofte gennem kanalerne for at undersøge de andre muligheder, selv mens jeg forsøger at se en bestemt udsendelse.
  5. Når jeg sidder i bilen og lytter til radioen, tjekker jeg ofte andre stationer for at se, om de spiller noget bedre, selv om jeg er relativt tilfreds med det, jeg lytter til.
  6. Jeg behandler forhold ligesom tøj: Jeg regner med at skulle prøve en masse, før jeg finder noget, der passer mig perfekt.
  7. Uanset hvor tilfreds jeg er med mit job, så er det kun naturligt for mig at være på udkig efter bedre muligheder.
  8. Jeg fantaserer ofte om at leve på måder, der er helt forskellig fra mit faktiske liv.
  9. Jeg er stor tilhænger af lister, der forsøger at rangere ting (de bedste film, de bedste sangere, de bedste sportsfolk, de bedste romaner osv.)
  10. Jeg finder det ofte vanskeligt at købe en gave til en ven.
  11. Når jeg går i butikker, har jeg svært ved at finde tøj, som jeg er helt vild med.
  12. At leje en videofilm er meget vanskeligt. Jeg kæmper altid med at vælge den helt rigtige.
  13. Jeg synes, det er meget svært at skrive, selv hvis det bare er et brev til en ven, fordi det er så vanskeligt at finde lige præcis de rigtige ord for tingene. Jeg skriver ofte adskillige kladder til selv simple ting.
  14. Uanset hvad jeg gør, sætter jeg de højeste standarder for mig selv.
  15. Jeg nøjes aldrig med det næstbedste
  16. Når jeg står over for et valg, prøver jeg at forestille mig alle de andre muligheder, selv dem der ikke er til stede i det givne øjeblik.

(oversat fra Tabel 1 Factor Analysis of the Regret and Maximization Scales Using PCA with Varimax Rotation i Schwartz et al, 2002)*

Beregn gennemsnittet af din score.

Hvad var resultatet?

Jo højere score du har (jo mere enig du var i udsagnene ovenfor), des mere ’maximizer’ er du. Hvis dit gennemsnit er højere end 4, så vil du have tendens til at være ’maximizer’. Hvis scoren er lavere end 4, vil du typisk være mere ’satisficer’.

Så hvad er forskellen på en ‘maximizer’ og en ‘satisficer’? Og hvilken betydning har det?

’Maximizers’ tager sig gerne god tid til grundigt at overveje valgmulighederne, og er mennesker, der ønsker det allerbedste. I deres forbrugsvaner engagerer de sig i produktsammenligninger, både før og efter deres indkøbsbeslutning, og bruger tilmed længere tid på at beslutte sig for et specifikt køb. De bruger ligeledes tid på at sammenligne indkøbsbeslutninger med andres. I takt med at valgmulighederne stiger bliver det derfor stadig mere intimiderende for en ’Maximizer’ at træffe en beslutning, hvilket ikke forbedres af at de, efter de har foretaget et valg, nages af de alternativer, som de ikke havde tid til at få undersøgt. Maximizers er tilbøjelige til at foretage bedre valg end ’satisficers’, men får mindre tilfredsstillelse ud af dem. Dette skyldes, at de kan føle, at de går på kompromis, hvilket gør at de bekymrer sig om de alternativer, der kunne have været og som måske var bedre. ’Satisficers’ vil derimod hellere være hurtige end grundige; de foretrækker hurtigt at vælge den mulighed, der opfylder minimumskriterier (ordet “satisfice” er en blanding af “tilfredsstille” og “tilstrækkeligt”). En ’satisficer’ lever efter ’godt nok’ princippet.

Livet er nemmere som ‘satisficer’

Udfordringen ved at være en ’maximizer’ er, at det godt kan gå hen og blive et hårdt liv. Hvis man har svært ved at træffe beslutninger og aldrig er helt tilfreds med de valg, man så endelig træffer, så vil man uundgåeligt slå sig selv i hovedet over, at de valg man tager ikke helt slår til. Man vil i virkeligheden hele tiden føle, at man ikke selv slår helt til. Så hvad gør man, hvis testen nu viste, at man er ’maximizer’ og gerne vil gøre livet lidt lykkeligere eller bedre for sig selv? Til det foreslår Schwartz seks strategier, som du kan blive klogere på her.

Kærlig hilsen

sanne-oestergaard-nissen

Sanne Østergaard Nissen

Maximizer eller satisficer - hvilken beslutningstype er du?

Kilder brugt i dette indlæg:

* Schwartz, B. Ward, A. Monterosso, J., Lyubirmirsky, S., White, K., & Lehman, D. R. (2002). Maximizing versus satisficing: Hapiness is a matter of choice. Journal of Personality and Social Psychology, 83, 1178-1197

Schwartz, B. (2005). The Paradox of Choice: Why More is Less. Ecco/Harper-Collins Publishers.

Schwartz, B. (2007). Valgets tyranni. I Lyhne, J. & Knoop, H. H. (red.), Positiv Psykologi – Positiv Pædagogik. (189-202). København: Dansk Psykologisk Forlag.

jQuery(function($){ $('.logo_container a').attr('href','https://www.google.com'); });