Valgrelateret ulykke: Bliver du også ulykkelig af at have for mange valg at træffe?
Svaret er nok desværre ‘JA’!
Vi har fået flere valgmuligheder på mange områder af vores liv, end vi nogensinde har haft før. Ikke alene bugner supermarkederne og indkøbscentrene med et kæmpe udvalg af varer og fristelser, men adgang til internettet – og verdenshandelen lige ved hånden – har også øget mulighederne for at handle døgnets fireogtyve timer.
Så mulighederne er mange – ja, ligefrem uendelige.
Det samme mønster gælder kærlighedslivet, hvor diverse datingtjenester har underlagt jagten efter ’den eneste ene’ de samme principper som markedsøkonomien. Også i uddannelsesverdenen er vi underlagt de markedsøkonomiske principper: Man tager ikke i så høj grad som tidligere den samme uddannelse som sin far mere, og man kan hoppe lidt fra uddannelse til uddannelse, indtil man har fundet den helt rette – eller indtil man ikke har mere SU. Det samme gælder job og karrieren. Det samme gælder…
– Ja, du kan sikkert komme i tanke om mange flere eksempler på, at livet består af mange valg – endog RIGTIG mange!
“De mange valg gør til dels vores liv bedre, men…”
De mange valg gør til dels vores liv bedre, men samtidig viser forskningsresultater, at flere valgmuligheder medfører formindsket trivsel og lykke. Det ser tilmed ud til at indbyggere i samfund, hvor velstand og frihedsgrader øges, bliver mindre lykkelige.
Det er særligt en gruppe af mennesker, som generelt bliver mindre lykkelige af mange valgmuligheder. Denne gruppe kalder Barry Schwartz i sin bog fra 2005 The Paradox of Choice: Why More is Less for Maximizers. Maximizers er typisk mennesker som altid bestræber sig på at foretage det bedst mulige valg og forsøger at tjekke enhver valgmulighed. Læs mere i ”Hvilken beslutningstype er du? tag testen”
Årsagen til at flere valgmuligheder ikke altid er bedre end færre skyldes ’valgomkostningerne’ og fortrydelse.
Omkostningerne ved at foretage et valg er, at dette medfører, at man mister mulighederne, som et andet valg ville have resulteret i. Vi kan med andre ord ikke forudsige, hvad vi går glip af. Deri opstår bekymringen om: “Om man nu har foretaget det mest optimale og korrekte valg?”
Du kender det måske fra dig selv – tankemylder: ”Har jeg nu taget det rette valg, har jeg gjort det rigtige? Hvad nu hvis jeg havde truffet et andet valg og gjort noget andet, havde det hele så været bedre?
Hvor ingen valgmuligheder er den direkte vej til ulykke, så vil for mange valgmuligheder også give os negative følelser.
I starten vil vi reagere positivt på øgede valgmuligheder, men hvis vi får for mange valgmuligheder, får det den modsatte effekt. Tilmed ser man også at valgomkostninger kan skabe konflikt i et så stort omfang, at det frembringer handlingslammelse.
På samme måde som man kan føle sorg over et givent valg, fordi man derved har givet afkald på andre muligheder, kan man også føle fortrydelse over det valg man HAR truffet.
Fortrydelse har en negativ følelsesmæssig spiraleffekt.
Høj følsomhed overfor fortrydelse fører til mindre lykke, mindre tilfredshed med livet, mindre optimisme, bekymring om fremtiden og mere depressiv tankegang.
Hvis man vil være sikker på ikke at fortryde, så er den eneste løsning at forsøge at træffe den bedst mulige beslutning. Og det er jo ikke altid så ligetil!
“Ligeledes fører flere valgmuligheder til højere forventninger”
Ligeledes fører flere valgmuligheder til højere forventninger. Dette skyldes at vores vurderinger bygger på sammenligninger. Sammenligning med vores tidligere erfaringer og med det vi forventede og håbede på. Når vi oplever at noget har været godt, mener vi implicit at det har været bedre end vi havde forventet. Hvis vores forventninger er meget høje kan vi næsten kun blive skuffede. Og ubegrænsede valgmuligheder kan i værste fald føre til depression, hvilket kan skyldes, at vi giver os selv skylden, hvis vi får truffet en forkert beslutning. Vi skal jo efterfølgende leve med konsekvenserne og finder ud af at beslutningen ikke levede op til vores forventninger.
Konklusion: Flere valgmuligheder gør dig ulykkelig!
Læs med her på bloggen, hvis du vil vide, hvad der så skal til for at mindske denne valgrelaterede ulykke. Tag også testen for at se hvilken beslutningstype du er.
Kærlig hilsen
Sanne Østergaard Nissen
Kilder brugt i dette indlæg:
Wilson, T.D. & Gilbert, D.T. (2007). Affektive prognoser: At vide, hvad man skal ønske sig. I Lyhne, J. & Knoop, H. H. (red.), Positiv Psykologi – Positiv Pædagogik. (189-202). København: Dansk Psykologisk Forlag.
Schwartz, B. (2005). The Paradox of Choice: Why More is Less. Ecco/Harper-Collins Publishers.
Schwartz, B. (2007). Valgets tyranni. I Lyhne, J. & Knoop, H. H. (red.), Positiv Psykologi – Positiv Pædagogik. (189-202). København: Dansk Psykologisk Forlag.